Jeg hedder Anja. Jeg er uddannet som pædagogisk assistent (2,5 års uddannelsen) fra UCC Sydhavn i 2010, og har arbejdet i flere forskellige institutioner vuggestuer, børnehaver og SFO’er.

De seneste 2 år har jeg arbejdet i en vuggestue i Hillerød. Før det var jeg i 6 år selvstændig med privat pasningsordning for børn i alderen 0-3 år. Jeg brænder for at arbejde med børn i denne aldersgruppe, støtte deres udvikling, samt at give børnene en hverdag med masser af nærvær og tryghed. 


Jeg ved at faste rammer og rutiner er basis for en tryg hverdag. Jeg glæder mig til at skabe trygge rammer, ro og nærvær for dit barn. Jeg tilstræber et godt forældresamarbejde, hvor vi sammen kan skabe de bedste betingelser for jeres barns hverdag.

Jeg bor sammen med min mand Christian og sammen har vi 3 piger. Jeg elsker mine maskiner. Min røremaskine og jeg er altid klar til at sætte en portion boller over, og i min fritid kører jeg ivrigt med symaskinen, og fremstiller tøj til alle børnene.